Jeg har i en årrække beskæftiget mig med byen som ramme for social praksis og dialog. Her har jeg løbende udviklet og afviklet en række forskellige arrangementer, hvor jeg søgt at udfordre det offentlige rum som scene i ytring og menneskelig udfoldelse.
Dette har udmøntet sig i en bred vifte af metoder, hvor jeg bevidst tilsætter æstetisk sceniske elementer i byrummet.
ET AKTIVT EJERSKAB I ALBERTSLUND - ET BEGIVENHEDSFORLØB FOR SYV NYE AKTIVITETSPLADSER I ALBERTSLUND SYD
Jeg arbejder for tiden på at færdiggøre mit speciale, som jeg skriver sammen med 2 andre fra RUC.
Man har fra kommunens side som alternativ til et kulturhus foreslået etablere en række mindre ”aktivitetspladser” i området – faktisk er målet på sigt at få skabt op mod 100 aktivitetspladser i området Albertslund Syd.
Der er i første omgang foreslået 5 nye aktivitetspladser, som står til opførelse i løbet af sept. 07.
Vores andel i denne proces har været i samarbejde med beboerforeninger og Albertslund kommune at udarbejde forslag til hvordan man lokalt etableret et aktivt ejerskab til de nye pladser.
Dette er udmundet i en begivenhedsrække, som er stået på fra foråret henover sensommeren og efteråret 2007. Her har jeg bl.a. udviklet og afviklet
En fotoudstilling i den længste tunnel i Syddelen af Albertslund; Kanalens Kvarter, med 40 portrætter af beboere og implicerede parter i områdefornyelsen af Albertslund Syd
Workshops med børn og unge om en ungdomsplads(i stedet for en legeplads)
En stoleworkshop, hvor man kunne tage stolene med sig og bruge dem ude i byen
En byfest, med en række fremlagte ruter, som bandt byen sammen og en lydside af folks beskrivelser af deres yndlingssted i Albertslund.
REFLEKSIONER - EN INTERAKTIV INSTALLATION I AFTENBYEN
I december 2004 var jeg med til at gennnemføre og udvikle installationen: Refleksioner, en interaktiv lydinstallation i det offentlige rum.
-
Konkret bestod installationen af et stykke film og en lydside optaget om dagen af forbipasserende mennesker og at filmen blev vist samme aften nøjagtig samme sted, som filmen var optaget. Desuden blev lydsiden aktiveret når folk om aftenen passerede lysprojektionen. Lydsiden indeholdt udsagn fra ”dagens mennesker”, som fortalte, hvor de var på vej hen.
Udover en æstetisk smuk iscenesættelse var intensionen med installationen at sætte fokus på det offentlige rum på en ny måde. Ved at belyse livet i mørket med lyset fra dagen og indsætte en række interaktive elementer lykkedes det at få folk involveret på en ny måde, så de pludselig aktivt forholdt sig til det fysiske sted samt til byen. Vi uddelte også blanke badges, så de forbipasserende kunne spejle sig i hinanden. Disse har senere dannet mode og har rundt omkring fungeret som smykker uden på overtøjet!
UNICON - BYUDVIKLING I ET INDUSTROMRÅDE
Et gammelt industriområde i Roskilde var blevet forladt. I et samarbejde med Roskilde Kommune indgik jeg i et projekt, der skulle delagtiggøre borgerne i Roskilde i udviklingen af en ny musisk bydel i dette område.
Udfordringen var her at få - især unge mennesker - til at få lyst til at anvende de rå bygningselementer og faciliteter til koncerter, workshops, værksteder o.lign. Jeg arbejdede især med at udtænke nye indretningsmuligheder i de gamle tomme betonsiloer på stedet.
Projektet har afstedkommet, at området allerede i dag bruges til forskellige aktiviteter i forbindelse med Roskilde Festivalen, og når Performance –design på RUC holder workshops.
BERLIN I ERINDRING - EN FOTOFORDOBLING I TID OG RUM
På mit halve års studieophold i Berlin arbejdede jeg sammen med en medstuderend om et erindringsprojekt udtrykt i fotografi.
Vi tog billeder af det Berlin, som vi regnede med at vi ville huske det. Fotografierne klæbede vi op (midlertidigt!) nøjagtig samme sted, hvor de var taget, hvorefter vi igen tog et billede af det samme motiv. Dette blev til en fordobling af stedet samtidig med, at det blev en fordobling i vores erindring, da vi jo stadig var i Berlin.